Vovseforsikring

  • Selskaber
    • Alka hundeforsikring
    • Agria hundeforsikring
    • Alm. Brand hundeforsikring
    • Bauta hundeforsikring
    • Codan hundeforsikring
    • Dyrekassen Danmark hundeforsikring
    • GF hundeforsikring
    • Gjensidige hundeforsikring
    • IF hundeforsikring
    • Pensam hundeforsikring
    • Topdanmark hundeforsikring
    • Tryg hundeforsikring
  • Dyrenes Beskyttelse
  • Blog
  • Kontakt
    • Privatlivspolitik
  • CSR
Hjem » Derfor er hunden menneskets bedste ven

Derfor er hunden menneskets bedste ven

26. januar 2023 by vovseforsikring

Det er ikke uden grund, at hunden igennem årtusinder er blevet kaldt ”menneskets bedste ven”. Vores forhold til hunden kan ikke sammenlignes med nogle af de forhold, vi har til andre kæledyr og husdyr. I en stor del af verden har hunden i mange år været vores foretrukne kæledyr, og den opfattes af mange mennesker som et medlem af familien. Udtrykket ”Menneskets bedste ven” skulle efter sigende stamme fra den amerikanske højesteret, hvor George Graham Vest i 1870 var advokat for en mand, der havde anklaget naboen for at dræbe sin hund, fordi den løb ind på hans grund. Vest sagde, at da naboen slog hunden ihjel, gjorde han mere end at tage livet af et kæledyr; han dræbte et vigtigt familiemedlem. Han udtalte: “The one absolute, unselfish friend that man can have in this selfish world, the one that never proves ungrateful or treacherous, is his dog”. Dermed blev et af verdens mest kendte talemåder skabt, og hunden er stadig vores bedste ven.

Din hund er altid trofast og hengiven
Modsat mange mennesker vil din hund altid være dig trofast og hengiven, og hvis du behandler din hund ordentligt, så vil du have en ven for livet. Din hund er ligeglad med, hvor du stammer fra, hvilken social status du har, og om du er ung eller ældre. Hunden elsker dig for den du er, og jo mere du er sammen med den jo tættere bliver jeres bånd. Det tætte forhold til sin ejer er en af grundene til, at hunde kan trænes til at udføre forskellige opgaver for os mennesker. Hunde har gennem flere tusinde år været en del af vores hverdag, og siden de tidligste tider er hunde blevet brugt til at holde vagt, vogte får, hjælpe os på jagten og utallige andre ting. I kraft af deres sanser og evner har hver hunderace sine egne forcer og kvaliteter, og med den rette træning lystrer hunden sin ejers mindste vink. Hunde har tillige vist sig at have en beroligende effekt på mennesker. Flere plejehjem med ældre, ensomme og til tider demente beboere har anskaffet sig hunde, som er med til at give de ældre noget at tage sig til, og samtidig føle at de gør nytte. Derudover har det vist sig, at hundene er med til at give beboerne en indre ro, og i flere tilfælde har det været muligt at skære ned i antidepressiv medicin og sovepiller.

Pas godt på din hund
Som nævnt bliver vores hunde opfattet som skattede familiemedlemmer, og når vi nu er så glade for hundene, så skal vi selvfølgelig også gerne passe godt på dem. Et eksempel er den berømte brasilianske Team Pokerstars spiller André Akkari, der spiller mere end 80 pokerturneringer om året, men som også har en anden spændende hobby. Akkari opdrætter Golden Retrievers i sit hjem udenfor Sao Paulo, og i hjemmet driver han ligeledes en hundepension for velhavende hundeejere, der har brug for at få passet deres hund, mens de er på arbejde eller ude at rejse. Prisen er 100$ pr. døgn og med en kapacitet på 100 hunde, har André Akkari skabt sig en ganske god forretning. Selvom du måske ikke er klar til at indlogere din hund på et luksushotel, så er der alligevel nogle omkostninger forbundet med at passe godt på sit dyr. Ligesom vi mennesker kan hunde blive syge eller komme til skade, hvilket måske kræver en tur på dyrehospitalet. En indlæggelse kan snildt løbe op i adskillige tusinde kroner, som skal betales af egen lomme, medmindre man sørger for at have den rette hundeforsikring. Der findes forskellige former for forsikringer, alt efter hvilken hunderace du har, og hvor meget du er villig til at betale, men som med andre forsikringer, er pengene givet godt ud, hvis uheldet er ude. Hvis du gerne vil minimere risikoen for, at din hund løber væk og måske bliver kørt over eller på anden måde kommer til skade, så kan du udstyre den med en GPS-sender der kan sidde i halsbåndet. Ved hjælp af en app på din telefon fortæller GPS-senderen dig så, hvor din hund befinder sig, og du kan endda sætte en alarm, der giver besked, hvis hunden bevæger sig udenfor et bestemt område. I denne artikel kan du læse mange flere gode til, hvordan man passer godt på sin hund.

Rate this post

Filed Under: Generelt om hunde

hundeforsikring

Copyright © 2023 · Centric Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in