Guide til at gøre hjemmet klar til din nye hundehvalp
Som den kommende ejer af en hundehvalp skal du ikke kun investere i en hundekurv, hundemad og diverse hundeudstyr. Du skal også foretage nogle ændringer i hjemmet. Det skal du gøre for at skabe et så hundevenligt hjem som muligt. Dermed ikke sagt, at du ikke skal huske at tage højde for egne behov og præferencer. I denne guide introducerer vi dig for, hvordan du kan gøre hjemmet trygt og sikkert for din nye hvalp.
Er du ved at vokse ud af dit nuværende hjem?
Man behøver ikke nødvendigvis at flytte, blot fordi man vælger at få en hundehvalp. Der er ikke desto mindre mange par, som vælger at påbegynde en boligjagt, når der bliver lagt planer om at stifte familie. Skal der være plads til både børn og hund, kan det være nødvendigt at rykke ud af den lille lejlighed. Er din bolig ikke blandt de største, kan du overveje enten at lave en tilbygning eller lede efter en ny bolig. I første omgang kan du undersøge, hvilke huse der er til salg via internettet. Her kan du i hvert fald finde mange hundrede lokale boligannoncer.
I dag er der i den grad gang i bolighandlen rundt omkring i landet. Der bliver ikke kun handlet mange boliger i København og Århus, men også i rigtig mange små og mellemstore byer såsom Vejle og Kolding. Kolding er, som en by i udvikling, et sted, hvor der er rig mulighed for at købe et hus, hvor der er plads til hele familien inkl. børn og hund. Nybolig Kolding A/S kan hjælpe dig med at gøre din boligdrøm til virkelighed – ring eller skriv til dem for at booke et uforpligtende møde. Du kan for eksempel blive skrevet op i deres køberkartotek.
Anbefaling af ejendomsmægler: Nybolig Kolding A/S – Hus Kolding
Gør hjemmet trygt og rart for hunden
Hvordan gør man hjemmet hundevenligt? Det giver vi dig svar på i dette afsnit. Fortsæt derfor læsningen, hvis du gerne vil forkæles med vores bedste tips. Du finder vores tips herunder:
- Tag hånd om løse ledninger
- Gem medicin og rengøringsmidler væk i lukkede (og evt. aflåste) skabe
- Ryd gulvet for alle løse genstande (legetøj, elastikker m.v.)
- Investér i dørstoppere (så hunden ikke får halen e.l. i klemme)
- Placér potteplanter og krukker så højt som muligt
- Genovervej om en robotstøvsuger er en god investering
- Sæt hegn op i haven (så hunden ikke stikker af)
Opsummeret skal du undgå at placere ting, som kan skade hunden, inden for hundens rækkevidde. Det kan nemlig have fatale konsekvenser, hvis hunden får viklet sig ind i en ledning, kommer til at sluge et stykke legetøj eller noget helt tredje. For at minimere risikoen for uheld skal du være flittig til at holde øje med din hvalp. Generelt skal du undgå at lade din hund være alene i længere tid ad gangen end højst nødvendigt. Man ved nemlig aldrig, hvad en nysgerrig og energisk hundehvalp kan finde på.
Søg dyrlæge ved den mindste tvivl
Mistænker du, at din hund har spist noget, som den ikke burde, så bør du søge hjælp hurtigst muligt. Du kan evt. starte med at ringe til dyrlægen, som ud fra de givne symptomer kan lave en vurdering af, om det er nødvendigt at komme forbi med hunden. En undersøgelse koster ikke alverden, men er yderst værdifuld, idet den vil kunne give vished om hundens helbred. Der er ingen grund til at tage unødige chancer.
Har du været så fornuftig at tegne en udvidet hundeforsikring, kan du muligvis få dækket udgifterne til undersøgelsen. Du kan med god grund skimme eller gennemlæse din forsikringsaftale, hvis du er i tvivl om, hvordan du er dækket.